Årsplan for de Små
Beskrivelse af børnegruppen: De Små`s stue
Børnegruppen hos de små er fra 1 år og 10 mdr. til ca. 3½ år og der er 12 børn på stuen. Vi gør børnenes hverdag udfordrende, rar og tryg. Der er altid en voksen der er parat til at give omsorg, lytte og trøste barnet.
F.eks. når man har sovet, gives der tid til at vågne op på skødet hos en voksen.
Vi lægger vægt på at børnene har en genkendelig hverdag, hvor de ved hvad der sker f. eks. Samling - frokost - frugt. Mens de er på den lille stue bruger børnene mange kræfter på at udvikle sprog - finde ud af hvem "Jeg" er. Lærer at udtrykke følelser f.eks. jeg er glad - jeg er sur o.s.v.
Kropsbevidsthed:
Børnene får styr på hvad deres krop kan f.eks. Hoppe - kravle - løbe - krybe. Finder ud af hvor stærk man er, når man giver et kram til et andet barn.
De begynder at lege mere med hinanden, hvor de før legede ved siden af hinanden. Den voksne er med til at lære børnene at bruge legetøjet f.eks. at bygge med klodser, klæde sig ud og lave huler o.s.v.
Spisning:
Børnene deler madpakker og tallerkener ud, og bagefter øver de sig i at pakke madpakken ud, hælde mælk op fra små kander og lærer lidt "bordskik", såsom: en mad ad gangen, ikke tvære ud, ikke proppe munden m.m. Børnene vælger selv deres mad og hvor meget de kan spise. Vi prøver at lære børnene at mærke efter om de er mætte f.eks. ved at spørge barnet, når det går i stå med spisningen. Kan du spise mere eller er du mæt.
Samling:
Vi holder samling hver dag, hvor vi taler om, hvem der er her, hvem vi mangler, om vores familier, synger og fortæller børnene, hvad vi skal lave i dag.
Det er de samme sange der synges over en periode, vi følger året og traditionerne gennem sangene.
Natur
Vi besøger Tinghusbakkegaard 5 gange i løbet af året, første gang er i april måned, hvor vi tager haletudser med hjem
- Vi følger deres udvikling
- Vi læser om dem i bøger
- Vi ilter vandet, ved at puste i sugerør
- Vi fodrer dem med fiskemad
- Når de er blevet til frøer, tager vi dem med tilbage på Tinghusbakkegård og sætter dem fri igen
Et andet projekt er blomster, som vi forspirer i små bakker hjemme i børnehaven, hvor vi så senere tager dem med på legepladsen, hvor børnene planter dem i altankasser. Børnene vander blomsterne og vi fortæller der skal sol og varme til for at de kan gro. På den måde har vi mulighed for at følge udviklingen fra frø til blomst.
Som noget nyt synes vi det kunne være sjovt og spændende at have sommerfuglelarver på stuen.
Når vi har rytmik vil temaet gå over natur, forstået på den måde at, når vi spiller musik og danser til, kunne man f.eks. være træer der blæser i vinden, fugle der flyver, bier der summer eller frøer der hopper.
Vi vil løbende tage på:
- Udstillinger
- Se film
- Læse bøger
- Gå på museum
- Tage på udflugter
Hvor emnet natur vil være den røde tråd. Vi tager selvfølgelig hensyn til sammensætningen af børnegruppen og planlægger derefter.
Vores dokumentation vil være iagttagelse og fortælling, fotografering af de forskellige projekter.