Søg
Opdateret 12/05-2012

Kulturelle udtryksformer og værdier

Kulturelle udtryksformer og værdier

 

Vores overordnede pædagogiske tanker omkring, hvad teamet for os har af betydning. 

  • Oplevelser
  • Traditioner
  • Teater
  • Museum
  • Husets kultur
  • Mangfoldighed af mange forskellige kulturer
  • Kreativitet
  • Litteratur
  • Rytmik, sanglege
  • Projekter/fordybelses periode
  • Madkultur
  • Computer

 

Vores pædagogiske arbejdsmetoder til dokumentation: 

  • At vi selv indhenter informationer og deltager i de kurser som er relevant for os
  • Foto med tekst
  • Forældremøde
  • Børnenes egne dokumentation: tegne, fotografere, båndoptagelser, interviews og udstillinger.

 

Målet er: 

  • At børnene oplever kulturelle tilbud i form af teater, museum og bibliotekets oplevelser.
  • At børnene får en rytmisk tilgang til sproget bl.a. ved sanglege, rim/remser og gamle lege.
  • Gennem præsentation af forskellige beskæftigelsesmaterialer kan skabe en kreativitet blandt børnene.
  • At vi gennem litteratur kan give børnene grobund for sproget samt interesse i bøger.
  • At børnene gennem projekter/fordybelses perioder får mulighed for at eksperimentere.
  • At vi gennem vores madkultur er med til, at skabe gode kostvaner.
  • At vi finder en mangfoldighed, vi har i vores børnehave spændende.
  • At vi gennem computer er med til, at give børn en forståelse for den teknologi, vi er omgivet af.

 

Hvordan gør vi det?

Vi mener, at børn har brug for kulturelle tilbud f.eks. af teater, museum, bibliotek eller biografbesøg for at kunne blive inspireret til leg og fordybelse.

 

Børnene får store oplevelser ved at være sammen med andre børn om et kulturelt tilbud. Her får de udvekslet meninger om det oplevede - en fælles oplevelse for gruppen og ikke mindst glæde ved at fortælle det oplevede til forældrene.

Derudover giver det grobund for at udvikle fantasien samt den intellektuelle side af børnene, da vi f.eks. vil kunne arbejde med projekter eller fordybelsesperioder, hvor det kulturelle tilbud indgår, således at tilbuddet bliver oplevet af barnet med hele kroppen og ikke kun øjnene som ser. Det kunne f.eks. være at teaterstykker som vi har set og selv laver et teaterstykke når vi kommer hjem.

 

Ved at vi præsenterer forskellige beskæftigelsesmaterialer for børnene, mener vi, at vi er med til at børnene får mulighed for at eksperimentere, være undrende og nysgerrige. Derved udvikler vi også barnets kreative side og lysten til at fortsætte.

 

Børnehaven byder på mange traditioner såsom: 

  • Børnehavens fødselsdag
  • Børnenes fødselsdage
  • Fastelavn
  • Påske
  • Høstfest
  • Lanterne fest.
  • Jul

 

Når børnehaven holder fødselsdag, bliver det fejret med stor fælles buffet for børn og forældre. Alle kommer med mad, kage og frugt. Huset er pyntet med flag og balloner og vi synger fødselsdagssange, spiser og hygger os sammen.

 

Det enkelte barn bliver fejret på dagen med flag og en lille hilsen på tavlen. Vi mener, at det er en særlig dag for barnet og her må barnet gerne være i centrum. Der er også noget kulturelt i at have fødselsdag; en særlig dag - nemlig her kom du til verden, familiebegivenhed og i børnehaven.

 

Hos de små dækker vi bordet med fødselsdagsdug og børnene pynter med dyr. Vi har et fødselsdagstog med vogne til lys alt efter, hvor mange år barnet bliver. Vi spiser frokost og synger fødselsdagssang, spørger barnet, hvor mange år det bliver, er f.eks. 3 år, så hvisker vi to hurraer og råber et højt, bagefter spiser vi det som barnet har med.

 

Hos de store bliver der fejret med lys og bordene pyntes - vi synger fødselsdagssang, tæller hvor mange år barnet bliver, hvorefter vi råber hurra og laver fødselsdagsraket: vi klapper på lårene, maven, brystet og rækker armene over hovedet og råber højt hurra. Nogle gange, hvis barnet har lyst fortælles der historie eller der bliver sunget og sammen nyder vi det barnet har delt ud. Bagefter siger vi alle tak for det medbragte og ønsker endnu engang tillykke med dagen.

 

Fastelavn er en særlig tid. Vi laver fastelavnsris/tønder. Her er både børn og voksne klædt ud. Om formiddagen samles begge stuer, hvor vi synger fastelavnssange og viser, hvor flotte vi er til hinanden. Bagefter går vi på stuerne og slår katten af tønden. Tønden som er indkøbt til lejligheden og som børnene har malet på. Kattekongen og bundkongen bliver behørigt fejret med kroner og rosinæskerne, der er faldet ud af tønden, bliver spist. Så bliver der leget til vi skal have frokost. Frokosten bliver festligholdt med serpentiner, servietter og der indtages dejlig mad samt en fastekringle (fastekringle er en bolle formet som en kringle).

 

Påske er tiden, hvor foråret er på vej. Vi klipper, maler æg og pynter stuerne op i lyse forårsfarver og på legepladsen leder vi efter æg som påskehønen har tabt. Alt sammen for at byde forårets komme - velkommen.

 

Høstfesten holdes omkring september måned. Festen holdes på legepladsen. Her pyntes der med farvede flag langs hegnet. Borde og stole stilles frem og kl. 15.00 starter vi med kaffe og frugt. Efterhånden som forældrene har indtruffet sig, kan vi samles om en optrædning fra de store. Nogen gange optræder børnene, andre gange har vi haft en tryllekunstner, sækkepibespiller eller skattejagt. Derefter spises der mad fra den fælles buffet. Der tales, hygges, leges og efterhånden som børnene bliver trætte, pakker vi stille og roligt sammen - takker af og ønsker hinanden en god sommer. Personalet og bestyrelse står for hele arrangementet.

 

Julen er en særlig tid. Børnene laver julegaver, bager småkager, klipper og klistrer og stuerne pyntes med juleophæng af hjerter, kræmmerhuse, nisser og juletræer.

De store tager gerne i Ishøj teater, hvor vi bliver hentet i bus. Vi ser stykket og bagefter spiser vi vores mad i de tilstødende lokaler. Her hilser vi på skuespillerne og børnene får hver en bog og børnehaven en CD med hjem - så kan vi jo høre stykket igen og igen.

 

De små ser en juleforestilling, som er en der passer til deres alder.

 

Højdepunktet er når Julemanden kommer. Her samles vi om juletræet på lille stue og pludselig ringer og banker det på hoveddøren og ind kommer selveste Julemanden. Han har en sæk med overraskelser og vi synger sange med Julemanden, mens vi går rundt om træet. Bagefter spiser vi julefrokost og dagen igennem tales der meget om Julemanden. Julen bliver også fejret sammen med forældrene en eftermiddag. Her sørger forældrebestyrelsen for æbleskiver, gløgg, kaffe/the.

 

Vores børnehave består af en stor mangfoldighed med mange forskellige kulturer. Dette mener vi er en stor gave, idet vi kan lære af hinanden.

 

På væggen i vores entre hænger der et digt:

 

Vi er alle sammen forskellige

                                           og ser forskellige ud.

Nogle er drenge, andre er piger.

Nogle er store, andre er små.

Nogle er lyshårede, andre er mørkhårede

og har måske også mørk hud.

Vi bor alle sammen forskellige steder og nogle har

måske boet i et helt andet land,

hvor de taler et andet sprog.

Vi er alle sammen forskellige,

men vi er også alle sammen ens.

Vi er nemlig alle sammen mennesker,

og har lige ret til at have det godt.

Vi har lige ret til at lege,

og være med til at bestemme.

 

 

Vi byder alle vores brugere velkommen i børnehaven og er meget interesseret i at få så meget kendskab som muligt til de mange forskellige kulturer.

 

Når vi er af så mange forskellige kulturer er det vigtigt at vi mødes. At møde over hyggeligt samvær indbefatter mad. Og hvilken mad: Der er alt fra Islandsk, tyrkisk, pakistansk, dansk - ja fra mange nationaliteter og det smager himmelsk. Vi tror på, at vores fælles buffet er med til at fremme integrationen.

 

Til vores forældremøder kan der, hvis behovet er for det, rekvireres tolkebistand. Tolkebistand bliver også brugt ved forældresamtaler.

 

Rytmik er en stor del af vores sprogstimulering. Hver stue har rytmik med børnegruppen. Vi mener, at børnene ved at bruge deres krop, synge, sanglege, rim/remser får stor udbytte til at udvikle deres sprog - det gælder for alle vores børn. Rytmik er også stedet, hvor vi leger gamle lege såsom: Lille hund, der er en som har taget dit kødben, kluddermor eller hvad gemmer der sig bag tæppet. Derudover laver vi sprogstimulering med de børn som har særligt behov.

 

Biblioteket rummer lige så mange muligheder. Vi prøver, at give børnene den oplevelse af at låne bøger, samt finde interesse i billeder og få læst højt. Højtlæsning er med til, at skabe børnenes fantasi samt give sprogforståelse. Ind i mellem får børnene også den oplevelse af at købe bøger - ud fra den tanke, at børnene får lært, at man også kan købe bøger ligesom man køber dagligvarer. Vi er bevidst om, hvad og hvilken litteratur vi vil præsenterer for børnene. Derudover fortæller vi også gerne historier fra egen mund. Lige fra Grimm til H.C. Andersen. Her kan vi samle ALLE børn. Ved at vi bruger os selv og involvere børnene i historierne, får børnene historien ind og kan huske den. I Rødhætte og Ulven er børnene f.eks. med til at bestemme, hvad Rødhætte skal have med i sin kurv til bedstemoderen.

 

Computer er jo en ny del i børnenes liv og vi har derfor også købt en. Vi har derfor gjort os nogle tanker omkring computer. Børnenes computer er fyldt med læringsspil og er p.t. en som børnene bruger i skolegruppen.

 

 

I det hele taget har børnehaven jo sin egen kultur og værdisæt. Der er kulturen om, hvordan vi gør om morgenen, hvordan vi agerer overfor børnene/forældre og hinanden og alle de mange andre ting i hverdagen. Størst er nok vores kultur omkring kost og miljø og som er til at læse mere om i denne årsplan.

 

Vigtigst er at børnehaven er et sted for børn. Børn som har krav på at blive mødt med anerkendende og nærværende voksne. Et sted hvor børn kan være trygge hænder mens forældrene er på arbejde, i skole o.a.