Sprog
Sprog
Vores brainstorm omkring sprog
- DET TALTE SPROG.
- KROPSPSROG.
- DE DAGLIGE AKTIVITETER.
- BØRN MED ANDET MODERSMÅL END DANSK.
- SPROGVURDERINGER FOR 3 ÅRIGE.
- TEGN, SYMBOLER, BOGSTAVER OG TAL.
- KOMMUNIKATIONSMIDLER.
- "BØRNEHAVEKLASSEN".
Hvordan gør vi
I vores børnehave bruger vi sproget hele tiden - det være sig det talte som det utalte sprog. Når vi taler gør vi os forståelige gennem kommunikationen, dette gør vi også gennem vores utalte sprog - kropssproget.
Kroppen er også med til at fortælle mellem mennesker; om du er glad, sur, ked af det, om du har ondt, er vred o.s.v.
Barnet er mester i det det utalte sprog idet barnet kan "læse" de signaler man som voksen/ barn udsender.
Derfor bruger vi hele tiden to sider af vores sprog i børnehaven.
For os betyder en god start på dagen meget og vigtigst af alt, at man føler sig velkommen. Derfor hilser vi alle på hinanden med et hej eller godmorgen. Allerede her lærer barnet at bruge sit sprog - bare ved at hilse.
Hos de små, som kommer i en tidlig alder 1,10 år tales der meget bl.a. øves der i at sætte ord på de ting barnet ønsker at lege med.
EX: Retten til at have et bestemt stk. legetøj, hvor et andet barn også gerne vil have det. Her bliver der fra den voksnes side støttet op om barnet som har legetøjet og gennem en anerkendende støtteopmærksomhed, får barnet hjælp til at sige fra overfor det andet barn.
Det kan også være ved frokostbordet, hvor barnet bliver spurgt om det er mæt eller skal have mere at spise. Der bliver sat ord på hvad det enkelte service hedder.
EX: " kan du tage glassene, tallerknerne, knive, gafler".
Der trænes også meget i begreber lige fra hvad de enkelte ting hedder til hvordan det hører sammen.
Sang og rytmik er en stor del af sprogtilegnelsen for begge stuer. Her synges der, rim/ remser, sanglege samt rytmiske bevægelser. Her får hvert barn mulighed for at tilegne sig sprog gennem kropslig udfoldelse.
Børnehaven har ligeså et stort udbud af puslespil, klodser, samt andre legesager til at stimulere barnets forståelse for symboler, tegn samt regler i et spil.
EX: puslespil har forskellige udformninger og kræver at man som barn kan sætte det rigtigt sammen således at puslespillet når det er færdigt udgør en helhed.
Spil er med til at socialisere sig samt få en forståelse for regler og kommunikation mellem mennesker når der spilles.
EX: På den store stue har de ældste drenge over en lang periode spillet Ludo og kender reglerne vældig godt. To af de ældste piger vil gerne spille med drengene, men pigerne snyder, hvilket drengene hurtigt opdager.
Drengene forklarer regler, men piger giver ikke op og fortsætter snyderiet. Dette resulterer i at drengene henter hjælp fra de voksne. Den voksne lytter og må jo i sidste ende give drenge ret i deres anskuelse og spillet kan gå videre.
Her hjælper børnene med at videregive spillets regler ved brug af sproget.
I det hele taget sætter vi ord på alt eller viser børnene hvad vi mener.
Vi bruger ikke sprogposer i børnehaven til at gøre ordene synlige for vores to-sprogede børn, men viser børnene tingene.
EX: En dukkereol er jo ikke lige så stor som en rigtig reol, så barnet får for os en forkert opfattelse af hvad og hvordan en rigtig reol ser ud. I stedet viser vi børnene hvordan en reol ser ud og hvad den bruges til.
Begreber øves i fællesskab, på den måde lærer alle børn begreber; under/ over, ved siden af, højre/ venstre, på/i. Dette sker bl.a. når vi holder samling.
De ældste børn i børnehaven får tilbud om "børnehaveklasse" en gang om ugen fra oktober til og med marts.
Her øves der i at legeskrive, at få opgaver hvor barnet skal lære at holde på en blyant og følge nogle streger, at skrive efter ordkort.
Ordkort er ord som er skrevet på et kort som børnene skal skrive efter eller finde bogstaverne i et ugeblad for så at klippe dem ud og lime dem på et stykke papir så de ligner ordkortet.
Børnene lærer at skrive tal og løser enkelte opgaver som omhandler symboler eller tegn.
EX: hvad er en trekant, en firkant, større/ mindre.
Ligeledes lærer børnene at have styr på deres opgavebøger, penalhus, at kunne sidde stille og koncentrere sig, at holde frikvarter som betyder at overtøjet skal på igen og af når frikvarteret er slut.
I børnehaven kan vi til tider have børn som endnu ikke har "knækket koden" for det talte sprog. Barnet kan have udtale fejl og her må vi hente hjælp udefra. Dette sker selvfølgelig i samråd med forældrene og med henvendelse til PPR (Pædagogisk psykologisk rådgivning) som stiller en talepædagog til rådighed, således at barnet gennem intensiv træning får "knækket koden".
Vi sprogvurderer vores to- sprogede børn ud fra Folkeskoleloven § 4.a. Ved hjælp fra København kommunes sprogvurderingsskemaer får vi kortlagt hvor vi skal sætte ind med sprogstimulering.
Som noget nyt er der kommet en sprogvurdering af alle 3 årige. Sprogvurderingen er et tilbud til forældrene og vil selvfølgelig blive udført. Da sprogvurderingen er meget ny, har det krævet at vi som personale har sat os godt ind i metoden og hvordan vurderingen udarbejdes.
Evaluering af Sprog 2010
I det forgangne år samt i år har vi sat ekstra fokus på sprog. Vores metode har hele tiden været fokus på:
- det enkelte barn
- at vi bruger 2 slags sprog; det talte og kroppen.
- At vi rimer/remser
- 2 projekter hvor det sociale, sproget of det kulturelle er i højsæde.
I børnehaven bruger vi ikke sprogposer og deslige men tager udgangspunkt i det enkelte barn samt i gruppen. Det betyder at vi arbejder meget på tværs af alder og udvikling.
Hver morgen har vi samling dels for at se hvem der er kommet men også for at bruge sproget; hvem vil sige noget vigtigt, hvilken ugedag er det i dag, hvad skal vi i dag eller i morgen. Alt sammen der er med til at blive hørt og set. Vores børn taler meget - gerne så meget at vi har købt en lille guldklokke som vi ringer med lige så stille for at skabe lidt ro således at vi alle få mulighed for at komme til orde. Og vi har indført talerække for ellers taler vi i munden på hinanden. Dette har været nødvendig for ingen børn er bange for at sige noget vigtigt - heller ikke de børn som endnu ikke mestre sproget endnu.
Vi bruger meget at rime/remse - og gerne når vi samles - f.eks. ved frugt tid. Det er sjovt at rime/remse - som et barn siger: "det er som en lille sang og det er sjovt at sige".
At sige vrøvleord der giver mening. EX:
Det er strengt forbudt
at slå en prut
i kongens nye konvolut.
Vi har været så heldige at modtage et materiale sæt fra en pensioneret børnehaveklasselærer og vi har stor fornøjelse at det.
2009 blev også det år hvor vi selv indkøbte flere bøger heriblandt rime bøger. I Ib Sprang Olsen samlede værker er der en rime/sang historie om en bold - den er lang, sjov og go - børnene elsker den.
Begreber er bl.a. blevet brugt gennem historiefortælling fra egen mund - prinsessen på ærten - at få børnene inddraget i historien gennem leg - " hente madrasser" og "lægge dem oven på hinanden" o.s.v.
Vigtigst af alt har vi brugt vores sprog gennem vores hverdag; at tale og hjælpe det enkelte barn til at forstå samt bruge sproget ved ex: kan du hente et glas i skabet, kan du stille det på bordet o.s.v.