Tinghusbakkegård
Som medlem af Frie børnehaver og Fritidshjem, har vi den store fornøjelse, at vi fra foråret til efteråret har mulighed for at tage på Tinghusbakkegård
Tinghusbakkegård er et stort naturområde ved Ballerup, hvor der er skov, bakker og selvfølgelig gården.
Her er rig mulighed for at klappe geder, se høns, kæle med kaniner, marsvin, slange, mus, tudser, pony og får.
Derudover er der høloft, legeplads, drivhus med diverse grøntsager, frugtbuske/træer, urter, bålplads og mulighed for at lege frit.
Til stedet hører der også en masse redskaber, som frit kan benyttes til at se nærmere på f.eks. insekter o.lign.
Vi bliver hentet i børnehaven af en bus om morgenen og bliver behørigt transporteret hjem til børnehaven igen om eftermiddagen.
Børnene glæder sig hver gang til at komme afsted, dels fordi vi på opdagelse i skovbunden, hvor vi måske leder efter smådyr, finder frøer, tudser, snegle eller en myretue.
Derudover har begge stuer tilknyttet en naturvejleder 1 gang om året, hvor vigennem hendes kyndige viden og vejledning - sammen med børnene får lært noget nyt om naturen. En lærdom vi kan tage med os hjem og gøre nytte af.
Børnene lytter intens til naturvejlederen, er aktive, glade og "suger" viden til sig. Igen er det vores mål, at det enkelte barn får en oplevelse af, at naturen hele tiden er en proces - foranderlig - og at barnet hele tiden får erfaringer i og omkring den.
Naturvejlederen laver også kurser for personaler som er medlem af Frie Børenhaver og Frititdshjem og vi bruger dem, som vi finder relevant for os.
Tinghusbakkegård er ikke kun for børn og de ansatte. Vi tager gerne forældrene med og mange har gennem tiden benyttet sig af tilbuddet. Mange forældre får på den måde en oplevelse af, hvor deres børn tilbringer megen tid henne samt hvilket udbytte deres barn får af opholdet.
De store tager afsted 4 gange om året og De små 5 gange om året.
For at dokumentere vores mange oplevelser på Tinghusbakkegård, bruger vi meget foto samt iagttagelse og fortællings metoden. det er forældre og ikke mindst børnene glade ved. Her bliver det nemlig meget synligt, hvad vi gør, og hvordan vi gør.